Ellen Kirk
(1902–1982) Forfatter, oversætter og kvinderetsforkæmper
Ellen Kirk blev født i Hadsund som lillesøster til sin tre år ældre bror, Hans. De to søskende fulgtes tæt op gennem livet, hvor Ellen støttede og hjalp sin bror, samtidig med at hun selv var produktiv. I 1931, mens Hans Kirk arbejdede på Daglejerne, debuterede Ellen med romanen Med Fjerkost og Kasserolle, som blev trykt i flere tusind eksemplarer og oversat til flere sprog. Op gennem 30’erne sprøjtede de to søskende noveller ud til ugebladet Hjemmet, hvilket sikrede en nogenlunde stabil indtægt.
Umiddelbart efter Anden Verdenskrig tog hun for alvor hul på sin betydningsfulde og omfangsrige oversættervirksomhed.
Ellen Kirk og Astrid Lindgren
Astrid Lindgren debuterede i 1944 med Britt-Mari lättar sitt hjärta, som udkom tre år senere på dansk med titlen Britt-Mari finder sig selv i Ellen Kirks oversættelse, senere i en revideret version med titlen Anne Marie letter sit hjerte.
Astrid Lindgrens helt store succes fra de år – de tre bøger om Pippi Langstrømpe, som udkom på svensk i 1945, 1946 og 1947 – blev imidlertid oversat af Anine Rud, som var af en helt anden støbning end Ellen Kirk, og som man nok har ment passede bedre til at omsætte den vilde figur til dansk. Men derudover har Ellen Kirk oversat alt, hvad der siden er udkommet på forlaget Gyldendal af Astrid Lindgren til og med 1981, hvor hun oversatte Ronja røverdatter i en alder af 81 år, året før sin død.
Mio, min Mio og de tre bøger om Karlsson på taget udkom i Danmark oprindelig på forlaget Branner & Korch og blev oversat af Else Kappel.
Spørger man en tidligere redaktør fra Gyldendals børnebogsredaktion, hvorfor man valgte Ellen Kirk til at oversætte Astrid Lindgrens forfatterskab, bliver der uden tøven svaret: Der fandtes ingen bedre, så enkelt var det.
Ellen Kirk mestrede sit modersmål til perfektion. Hun skrev i et rigt og varieret sprog, gjorde rundhåndet brug af sit store ordforråd og sin sikre sprogsans. Dertil var hun sprogligt opfindsom – tænk bare på, hvad hun har skabt af udødelige navne til mange af figurerne – Tvebak, Kommandusen, Tyttebær-Maja, Grisepjokket. Hvorfor hun mon har kaldt Madicken for Grynet, kan man ikke få svar på. Måske har hun ment, at Madicken betød noget meget småt. I dag ved vi, at det var Astrid Lindgrens veninde Anne Maries navn til sig selv, da hun var lille og ikke kunne tale rent.
At der alligevel er god grund til at nyoversætte Astrid Lindgrens forfatterskab, skyldes flere forhold. Ellen Kirk oversatte i en tid, hvor man lagde vægt på, at der blev skrevet for børn i et korrekt skriftsprog med korrekt tegnsætning. Astrid Lindgren var en mundtlig fortæller, der benyttede sig af mange forskellige stemmer og virkemidler i sine fortællinger – stemmer, som vanskeligt lader sig omsætte til korrekt skriftsprog. Derved vil mange nuancer uvægerlig gå tabt.
Ellen Kirk var desuden præget af tidens barndomssyn, og hvad der måtte stå i en børnebog. Ikke ”lort” for eksempel. Så når Astrid Lindgren lægger en af sine leveregler i munden på Jonatan, som siger: ”Nogle gange er der ting, man er nødt til at gøre, selv om det er farligt, ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille lort,” har Ellen Kirk oversat ”lort” til ”en sølle kryster”. Men med valget af denne løsning går kontrasten til at være et menneske tabt.
Ellen Kirk var angiveligt et helt igennem stilfærdigt og sødt og rart menneske, i hvert fald på sine ældre dage. Og det bærer hendes oversættelser præg af. Hun har ikke kunnet lade være med at nedtone det farlige, det dramatiske og det uhyggelige, hvilket især kommer til udtryk i Brødrene Løvehjerte og Ronja røverdatter. Astrid Lindgren henvender sig ofte til læseren – ikke mindst hos Emil fra Lønneberg og i bøgerne om Bulderby; hun gør det djærvt og ligefremt, mens hun så at sige stirrer modtagerbarnet i øjnene. Ellen Kirk har i et vist omfang ændret den tone, gjort den sødere, mere omsorgsfuld, så det mere bliver en voksen, der fortæller for et barn.
Ellen Kirk var et flittigt menneske og står bag mange andre fine oversættelser, blandt andet Det lille hus på prærien-serien.
I 1974 – året efter at have oversat Brødrene Løvehjerte – modtog hun Dansk Oversætterforbunds Ærespris.
af Kina Bodenhoff
Værker, Ellen Kirk (efter udgivelsesår)
Oversættelser fra svensk
Astrid Lindgren:
Britt-Mari finder sig selv, Gyldendal 1947
(senere udgivet i revideret form under titlen: Anne Marie letter sit hjerte, Gyldendal 1971)
Alle vi børn i Bulderby, Gyldendal 1949
Mesterdetektiven Kalle Blomkvist, Gyldendal 1949
Kati i Amerika, Gyldendal 1953
Kalle Blomkvist og Rasmus, Gyldendal 1955
Mesterdetektiven Kalle Blomkvist lever farligt, Gyldendal 1956
Vi har det dejligt i Bulderby, Gyldendal 1958
Mere om os børn i Bulderby, Gyldendal 1958
Kati i Italien, Gyldendal 1958
Kati i Paris, Gyldendal 1958
Rasmus på farten, Gyldendal 1959
Rasmus, Pontus og Snusser, Gyldendal 1960
Jonas, Lotte og jeg, Gyldendal 1960
Grynet, Gyldendal 1961
Søndeneng, Gyldendal 1961
Lotte flytter hjemmefra, Gyldendal 1962
Jul i Bulderby, Gyldendal 1963
Emil fra Lønneberg, Gyldendal 1964
Vi på Krageøen, Gyldendal 1965
Mere om Emil fra Lønneberg, Gyldendal 1966
Forår i Bulderby, Gyldendal 1966
Børnehjælpsdag i Bulderby, Gyldendal 1967
Bulderbybogen, Gyldendal 1967
Han er her endnu – Emil fra Lønneberg, Gyldendal 1970
Emilbogen, Gyldendal 1971
Lotte kan nemlig cykle, Gyldendal 1971
Ham Emil fra Lønneberg, Gyldendal 1972
Allerkæreste søster, Gyldendal 1974
Brødrene Løvehjerte, Gyldendal 1974
Da Emil skulle trække Lines tand ud, Gyldendal 1976
Grynet og lille Splint, Gyldendal 1977
Lotte kan nemlig alt – næsten da, Gyldendal 1978
Astrid Lindgren (af Margereta Strömstedt), Gyldendal 1978
Jeg vil også have en lillebror, Gyldendal 1979
Jeg vil også gå i skole, Gyldendal 1980
Pippi Langstrømpe plyndrer juletræ, Gyldendal 1979
Ronja Røverdatter, Gyldendal 1981
Suser min lind, synger min nattergal og andre fortællinger, Gyldendal 1984
Gösta Knutsson:
Pelle Haleløs på eventyr, Gyldendal 1940
Pelle Haleløs på nye eventyr, Gyldendal 1942
Pelle Haleløs i Amerika, Gyldendal 1944
Hvordan skal det gå, Pelle Haleløs, Gyldendal 1947
Pelle Haleløs og gravhunden Max, Gyldendal 1949
Pelle Haleløs i skolen, Gyldendal 1950
Kil på Pelle Haleløs, Gyldendal 1951
Pelle Haleløs og Maja Flødeskæg, Gyldendal 1952
Trillingerne Haleløs, Gyldendal 1953
Lasse Bamse rejser ud i verden, Gyldendal 1955
Lasse Bamse, Gyldendal 1969
Lasse Bamse løber hjemmefra, Gyldendal 1969
Lasse Bamse og skrutten, Gyldendal 1970
Pelle Haleløs på sejltur, Gyldendal 1971
Pelle Haleløs på fisketur, Gyldendal 1971
Pelle Haleløs og spøgelset, Gyldendal 1972
Pelle Haleløs i katteskolen, Gyldendal 1972
Pelle Haleløs står på ski, Gyldendal 1973
Pelle Haleløs til idrætsstævne, Gyldendal 1973
Pelle Haleløs og snemanden, Gyldendal 1974
Pelle Haleløs får en ven, Gyldendal 1974
Pelle Haleløs på karneval, Gyldendal 1976
Gunilla Bergstrøm:
Godnat, Alfons Åberg, Gyldendal 1976
Novra, Alfons Åberg, Gyldendal 1976
Kom nu, Alfons Åberg, Gyldendal 1976
Hvem hjælper Alfons Åberg, Gyldendal 1978
Alfons og hemmelige Svipper, Gyldendal 1978
Fikst klaret, Alfons Åberg, Gyldendal 1978
Alfons og uhyret, Gyldendal 1979
Inga Borg:
Plup, Gyldendal 1974
Plup rejser til Island, Gyldendal 1976
Plup kommer til byen, Gyldendal 1977
Ann Mari Falk:
Min bror, Fredrik, Jespersen og Pio 1977
Fredriks drøm, Jespersen og Pio 1978
Ann-Madeleine Gelotte:
Ida Maria fra Norrland, Gyldendal 1977
Tænk om jeg var, Gyldendal 1979
Maria Gripe:
Josefine, Gyldendal 1962
Min datter Loella, Gyldendal 1964
Glaspusterens børn, Gyldendal 1966
Julies hus og natfar, Branner og Korch 1974
Elvis Karlsson, Branner og Korch 1974
Damen, Branner og Korch 1975
Elvis! Elvis!, Branner og Korch 1975
Hugo og Josefine, Gyldendal 1975
Den grønne frakke, Branner og Korch 1976
Glastunnelen, Branner og Korch 1976
Den ”rigtige” Elvis, Branner og Korch 1977
I klokkernes tid, Branner og Korch 1977
At være Elvis, Branner og Korch 1978
Landet udenfor, Branner og Korch 1978
Eventyret om landet udenfor, Branner og Korch 1978
Skarnbassen flyver i skumringen, Branner og Korch 1980
Agnes Cecilie – hvem er du, Gyldendal 1982
Carl Larsson:
Et hjem, billedbog af C. Larsson m. tekst af. L. Rudström, Gyldendal 1975
En maler og hans familie, m. tekst af L. Rudström, Gyldendal 1979
Janne Lundström:
Johan Vild i slavefortet, Gyldendal 1978
Johan Vild, Flygtningen, Gyldendal 1978
Johan Vild vasker guld, Gyldendal 1980
Hans Peterson:
Liselotte og garaffen, Gyldendal 1963
Petter kommer igen, Gyldendal 1965
Petter klarer alt, Gyldendal 1965
Liselotte og de andre, Gyldendal 1966
Kender du Jonas, Gyldendal 1967
Jonas går i byen, Gyldendal 1968
Liselotte, Gyldendal 1968
Ekspedition Snestorm, Gyldendal 1970
Da Per gik vild i skoven, Gyldendal 1970
Pelle Jansson, Gyldendal 1971
Pelle Jansson og hans far, Gyldendal 1972
Pelle Jansson gi’r sig ikke, Gyldendal 1973
Den store snestorm, Gyldendal 1975
Faret vild i fjeldene, Gyldendal 1975
Jagten på Jan, 1976, Gyldendal
Jeg hedder Aron, Gyldendal 1979
Irmelin Sandman Lilius:
Fru Sola, Branner og Korch 1980
Fru Sola 2, Guldkronestræde, Branner og Korch 1980
Fru Sola 3, Gangeren den grå, Branner og Korch 1980
Edith Unnerstad:
Rejsen med mormor, Gyldendal 1961
Englandsrejsen, Gyldendal 1962
Toppen og jeg tager på ferie, Gyldendal 1963
Kasserollerejsen, Gyldendal 1963
Lars og mundharmonikaen, Gyldendal 1966
Kattene på sommerøen, Gyldendal 1966
Eventyr ved dammen, Gyldendal 1967
Kirsebærgildet, Gyldendal 1971
Viola Wahlstedt:
Ingen tror på Aslak, Munksgaard 1968
På flugt med Aleksander, Gyldendal 1972
Olga Wikström:
Sverre vil ikke hjem, Høst 1969
Vil du med, Sverre, Høst 1972
Øvrige fra svensk, listet efter oversættelsens udgivelsesår:
Lars Ahlin: Ingen øjne venter mig (noveller), Athenæum 1946
Olle Mattson: Briggen Tre Liljer, Gyldendal 1956
Kerstin Thorvall: Pige i april, Gyldendal 1962
Erik Norlander: Uroligt forår, Gyldendal 1962
Maj-Stina Borg: Sigøjnerdrengen, Gyldendal 1966
Åke Holmberg: Så fik jeg en idé, Høst 1973
Lennart Rydsjö: Spion mod sin vilje, Høst 1973
Bodil Hagbrink: Børnene i Vernette, Gyldendal 1975
Maud Reuterswärd: Når man hedder Noah, Gyldendal 1976
Runer Jonsson: Demonstranterne, Jespersen og Pio 1976
Birgitta Bergman: Malin og drengen med huen, Gyldendal 1976
Gunnel Linde: Den hvide sten, Branner og Korch 1977
Max Lundgren: Myrerne, Gyldendal 1977
Ivar Arosenius: Livets knap m. tekst af Rudström, Gyldendal 1977
John Bauer: Troldeskoven, billedbog af Bauer m. tekst af L. Rudström, Gyldendal 1978
Ingvar Wahlén: Pigen i huset ved åen, Gyldendal 1978
Birgitta Stenberg: Klara Kvik, Gyldendal 1978
Lennart Rudström: Billeder fra Søndergården, Idyl og virkeligheden, Gyldendal 1979
Jan-Eric Holmqvist: Stik af, Lasse, Jespersen og Pio 1980
Ulf Löfgren: Tyven, Gyldendal 1981
Viktor Rydberg: Lille Viggs eventyr juleaften (tegninger af Harald Wiberg), Gyldendal 1981
Gertrud Malmberg: Magdalena og jordfolket, Centrum 1981
Oversættelser fra norsk:
Jens Schultz: Budcentralen, Gyldendal 1946
Beate Audrum: Paraplytræet, Gyldendal 1982
Oversættelser fra engelsk:
Enid Blyton:
Den mystiske ø, Lademann 1970
Den mystiske borg, Lademann 1970
Den mystiske dal, Lademann 1970
Det mystiske hav, Lademann 1971
Det mystiske bjerg, Lademann 1971
Det mystiske skib, Lademann 1971
Det mystiske cirkus, Lademann 1971
Den mystiske flod, Lademann 1971
Laura Ingalls Wilder:
Det lille hus i den store skov, Gyldendal 1956
Det lille hus på prærien, Gyldendal 1956
Det lille hus ved floden, Gyldendal 1957
Det lille hus ved søen, Gyldendal 1958
Drengen og gården, Gyldendal 1959
Den lange vinter, Gyldendal 1960
Byen på prærien, Gyldendal 1961
De gyldne lykkeår, Gyldendal 1962
På vej mod vort hjem, Gyldendal 1968
De første fire år, Gyldendal 1972
Mary Stoltz:
Næsten voksen, Det Danske Forlag 1956
Grace på sytten, Det Danske Forlag 1957
Sygeplejeelev, Det Danske Forlag, 1958
Unge sorger, Det Danske Forlag 1959
Trods alt bliver det morgen, Det Danske Forlag, 1960
Vent på mig, Michael, Det Danske Forlag 1962
Tag den ring, Gyldendal 1964
Flyv min hest, Gyldendal 1965
Drømme til salg, Gyldendal 1966
Man kalder det kærlighed, Gyldendal 1966
Øvrige fra engelsk listet efter oversættelsens udgivelsesår:
Frances Parkinson Keyes: Kampen for lykken, Gyldendal 1943
Walter Scott: Ivanhoe, Arthur Jensen 1944
Pierre Ambroise Francois Choderlos de Laclos: Farlige forbindelser, Arthur Jensen 1946
Howard Fast: Borger Tom Paine, Tiden 1949
Russell Hoban: Godnat, Amalie, Carlsen 1962
Lois Lenski: Judys rejse, Høst 1969
Anonym: Spørg bare Alice, Gyldendal 1973
John Steinbech: Vredens druer, Gyldendal 1962 (sammen med Aase Hansen)
Colin Dann: Dyrene fra Lilleskoven, Gyldendal 1980
Arthur Conan Doyle: Baskervilles hund, Gyldendal 1982
Oversættelser fra tysk:
Gert Fauth: Paa Jagt efter Ti Tusind Kroner, Gyldendal 1940
Nikolaj Ostrovskij: Stålet blev hærdet, Sputnik/Tiden 1977 (russisk, oversat via tysk)
Irina Korschunow: Han hed Jan, Høst 1981
Oversættelser fra fransk:
Pierre Probst:
Caroline på ferie, Lademann 1969
Caroline på månen, Lademann 1970
Caroline i det vilde vesten, Lademann 1971
Caroline på Nordpolen, Lademann 1971
Caroline på lejrtur, Lademann 1972
Øvrige fra fransk:
Georges Duhamel: Lægeord, Rosenkilde og Bagger 1948
Bibliografi af Birgitte Steffen Nielsen