Sonja Rindom

Sonja Rindom Hilker (26. december 1904 – 12. november 2004) er uden tvivl den danske oversætter, der har sat det største præg på det danske sprog. Hun er ovenikøbet blevet kaldt en af det tyvendes århundredes vigtigste sprogfornyere. Generationer efter generationer har læst Sonja Rindoms oversættelser i Anders And & Co. samt andre Anders And-blade og -bøger, siden hun overtog oversættelsen af bladet i 1949. Den dag i dag er det som regel stadigvæk Sonjas oversættelser, der benyttes, hvis det drejer sig om en historie af den amerikanske serieskaber Carl Barks.

Sonja Rindom blev født i Lund i Sverige, men en måned efter flyttede familien til Danmark. Sonjas far var Erik Rindom, der bestred posten som Politikens kronikredaktør i årene 1927 til 1947. Sonja havde to søstre. Den ene havde svært ved at udtale navnet Sonja, så hun kaldte hende Nonne – et navn, der hang ved hele livet. Sonjas familie stammede fra det gamle Vestindien, så i hele hendes ungdom voksede hun op med, at der blev talt engelsk.

Sonja Rindom nåede at være gift to gange. Hendes første mand hed Max Rothenborg, og ham fik hun datteren Marianne med. Sonjas anden mand hed George Hilker, og med ham fik hun sønnen Per.

Sonja ville gerne have været lærer eller taget en anden akademisk uddannelse, men hendes mor havde en anden mening, så Sonja måtte nøjes med en såkaldt pigeeksamen – en realeksamen uden regning og matematik. I bar trods ville hun efter endt skolegang ud af landet, og til et af afskedsselskaberne hos en af de andre unge kvinder overhørte en kvinde Sonja sige, at ”jeg ved bare, at jeg skal ud af landet”. Kvinden spurgte ind til, om hun kunne lide børn, og om hun kunne engelsk, og da Sonja svarede ja til begge dele, gik der ikke lang tid, førend kvinden havde skaffet Sonja et job som au pair-pige for en fransk-engelsk familie i Genève i Schweiz, hvor hun rejste til som 17-årig. Ferierne tilbragte hun ved at rejse længere sydpå, da hun ikke ville hjem til Danmark endnu.

Da Sonja vendte hjem til Danmark igen, fik hun små kontoropgaver – såsom at oversætte lommehæfter for Gutenberghus (i dag Egmont). En dag på Gutenberghus kom én styrtende over til hende: ”Hvordan har De det med engelsk?” ”Jo, ganske udmærket…” var Sonjas svar. ”… vi skal nemlig udgive et blad, og vi er så småt begyndt at oversætte … nu er vores oversætter blevet syg, og vi SKAL have det lavet – kunne De ikke tænke Dem at oversætte det, indtil vores nuværende oversætter er blevet rask?”, fortsatte personen, hvortil Sonja svarede: ”Ja, det kan jeg da godt.” Dette blad var Anders And & Co., der skulle gøre Sonja Rindom til folkeeje. Den ukendte oversætter, som Sonja skulle vikariere for, kom sig aldrig, og hun døde, inden året var omme, og på den tragiske baggrund blev Sonja nu fast oversætter af Anders And & Co. Redaktøren af bladet, Harald Toksvig, havde dog lige et spørgsmål, før stillingen var Sonjas: ”Kan De lide børn?” Da svaret ja kom prompte, var stillingen hendes.

Det har heddet sig, at Sonja Rindom begyndte at oversætte Anders And & Co. omkring blad nr. 2-3 stykker, og da Egmont desværre har smidt deres kontrakt med Sonja Rindom ud, kan hendes begyndelse ikke stadfæstes nøjagtigt. Under udarbejdelsen af Carl Barks’ Samlede Værker granskede to af Danmarks førende Disney-eksperter, Lars Jensen og Thomas Schrøder, alle oversættelserne af Carl Barks-historierne igennem, og under det arbejde kom Thomas Schrøder frem til, at Sonja må have været inde over Anders And & Co. nr. 1 fra 1949, selvom hun dog ikke har oversat Carl Barks-historien, der var i bladet, da den ikke virker rindomsk, som Sonjas særlige form for oversættelser i Anders And & Co. kaldes af eksperter. Men dele af nr. 1 virker meget rindomske, og da Sonja skulle levere en testoversættelse først, kan det meget vel have været til selve blad nr. 1.

Andeby er ikke Sonjas opfindelse og heller ikke den ukendte oversætters, så det må have været en redaktionel beslutning, men ellers kan mange navne og vendinger, der i dag er en integreret del af det danske sprog, tilskrives Sonja. Den danske redaktion var i en lang årrække meget strikse med, at man ikke måtte bruge navne, man kunne forbinde med aktuelle steder, så Sonja fik god brug for sine kreative evner. Blandt andet forvandlede hun Australien til Kængunesien, da hun oversatte historien ”Adventure Down Under” til ”Anders And i Kængunesien”. En af de eneste gange, hvor hun fik lov til at bruge et velkendt sted, var, da hun oversatte Anders And-historien ”Luck of the North” til ”Anders And på Grønland” – selv om Grønland faktisk slet ikke er nævnt i den originale historie. Går man Sonjas oversættelser igennem med en tættekam i dag, ligger hun vidt fra de originale historier, men man skal igen huske på, at det var den danske redaktion, der påbød hende det dengang. Sonjas oversættelser gik dog rent ind hos børn (og voksne) – også selv om hun aldrig brugte bandeord og slang, for det nægtede hun. Sonja ville heller ikke tale ned til børn, så ved at være finurlig og lege med sproget i sine oversættelser lærte hun børn en masse ord. Mange har ofte udtalt, at de lærte at læse ved at læse Anders And & Co. Et af Sonjas finurlige ord er endda blevet blåstemplet af Dansk Sprognævn og står nu i Retskrivningsordbogen. Det er det fiktive land Fariwaystan, som Sonja oversatte til ”Langtbortistan”. Hendes fordanskninger af Uncle Scrooge (onkel Joakim), Gyro Gearloose (Georg Gearløs), Gladstone Gander (fætter Højben), The Junior Woodchucks (Grønspætterne), Magica De Spell (Hexia de Trick) og mange andre af Andebyborgernes navne er også blevet en integreret del af det danske sprog i dag. Hvem har ikke sagt ”Tror du, jeg er Joakim von And?”, eller ”Det er det rene Georg Gearløs!” I 1983 havde Sonjas ord endda fundet vej til Folketinget, da Socialdemokratiets politiske ordfører, Svend Auken, kaldte den internationale højkonjunktur for den første Schlüter-regerings ”Højben-effekt”. I 2003 brugte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen samme vending, da han fra Folketingets talerstol talte om, at Socialdemokratiet havde været begunstiget med en fætter Højben-effekt angående eksportmarkederne i årene 1998-2000, da de sad på regeringsmagten. Listen af ord, sætninger og finurlige udtryk som for eksempel ”Milde mammon!”, ”Øv, øv og tre gange øv!”, som Sonja fandt på, er lang. Ud over Langtbortistan er Sonjas mest berømte oversættelse uden tvivl Anders Ands sang ”Den Hulkende Sømand” fra historien ”Sangen og sneen”. Den originale historie hedder ”The Screaming Cowboy”, hvad Anders også synger om i originalen: ”Oh, bury me thar with my battered git-tar a-screamin’ my heart out fer yew!”. Hvorfor Sonja fordanskede sangen til at handle om en sømand i stedet for en cowboy, kan vi kun gisne om, men mon ikke det handler om, at vi danskere er mere en søfartsnation, end vi er er cowboys. Strofen blev i Sonjas oversættelse til ”Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav, hvor kun bølgerne hører min gråd!” Politiken udskrev i 1999 en konkurrence i avisen, hvor de bad deres læsere om at færdiggøre ”Den Hulkende Sømand” ud fra den strofe, og flere hundrede læsere tog udfordringen op. Sonja var selv meddommer i konkurrencen og valgte vinderen uden tøven. Senere, da Egmont i årene 2005-2008 udgav Carl Barks’ Samlede Værker – en bogserie på 30 bind – var mange også bange for, om Egmont kunne finde på, at nyoversætte ”Den Hulkende Sømand”. Det fandt endda frem til aviserne – deriblandt Politiken. Sonjas oversættelser af Carl Barks’ historier i netop Carl Barks’ Samlede Værker blev dog diskuteret grundigt igennem af redaktionen. For skulle man være tro mod Carl Barks’ oprindelige historie eller mod Sonja Rindoms oversættelser? For der havde ikke været noget Anders And & Co. i dag – og dermed også Carl Barks’ Samlede Værker, hvis ikke det havde været for Carl Barks’ fremragende historier og Sonja Rindoms fantasifulde oversættelser – ”Den Gode Tegner” og ”Den Gode Oversætter”, som de også bliver kaldt. Redaktionen valgte at stå fast på, at man brugte Sonjas oversættelser, men rettede dem op diverse steder, hvor det var nødvendigt. Så ”Den Hulkende Sømand” forblev en sømand og ikke en cowboy, til de flestes store lettelse.

Carl Barks’ historier betød meget for Sonja. For selv om hun oversatte hvert eneste Anders And & Co.-blad frem til sin pension i 1982, så fortsatte hun med at oversætte Carl Barks’ historier længe efter. Hun ville ikke lade andre oversætte dem, så da Gutenberghus lancerede sine ”Guldbøger”, der indeholdt Carl Barks-historier, var det hende, der oversatte dem. Det samme gjorde sig gældende for albumserien ”Bedste historier om Anders And”, der også bestod af Carl Barks-historier. Sonja redigerede ovenikøbet selv flere af sine gamle oversættelser til de to bogserier. I dag er det også Sonjas gamle oversættelser til Anders And & Co., der bruges, hvis det er en Carl Barks-historie. Sonja havde for øvrigt selv fornøjelsen af at møde Carl Barks, da han var i Danmark i 1994. Et møde, hun satte stor pris på. For hende var Carl Barks den bedste af alle bladets forfattere og tegnere. Hun elskede hans historier med Anders og nevøerne Rip, Rap & Rup. Onkel Joakim brød hun sig ikke så meget om, da han var så sygeligt glad for sine penge, og Mickey Mouse var for meget en spejderdreng i hendes optik.

Det er dog ikke Anders And det hele. Sonja Rindom oversatte også flere af serierne i Gutenberghus-Bladenes serieblad Fart og tempo, da hun ud over engelsk også kunne fransk (og hollandsk, italiensk og svensk). Så fransk-belgiske tegneserier som Lucky Luke, Mark Breton og Løjtnant Blueberry oversatte Sonja også, men præcis hvilke andre serier vides ikke, da der ligesom i Anders And & Co. ikke blev nævnt, hvem oversætterne var. Det var dog hendes oversættelser til Anders And & Co., der i 1988 gav hende den fornemme tegneseriepris Ping Prisen (ikke at forveksle med den Pingpris, der uddeles nu om dage). Med prisen fulgte også en check på 25.000 kr. – og berømmelse, for indtil da vidste ingen, hvem der havde oversat Anders And & Co. i alle de år.

Sonja Rindom har ikke kun haft stor betydning for det danske sprog – også mange menneskers liv har hun haft direkte indflydelse på. Under 2. Verdenskrig hjalp hun og hendes mand tyske og danske jøder med at flygte fra nazisterne, så de selv endte med at måtte flygte til Sverige i efteråret 1943.

Sonja Rindom døde 12. november 2004. I dødsannoncen, som familien havde indrykket, stod der ganske passende ”Sonja Rindom Hilker er efter et dejligt, indholdsrigt liv, sovet stille ind og draget til sit Langtbortistan.”

af Thomas Schrøder

 

Anvendte værker i artiklen

Bibliopaten, ”Varm guitar eller koldt hulk?”, artikel i Politiken, 4. marts 2006

Dødsannonce i Søndagsavisen, november 2004

Hagerup, Søren, ”Sonja Rindom”, artikel i DDF(R)APPET nr. 1, 2002

Hjorth-Jørgensen, Anders, ”Danske tegneseriepriser – Ping Pris modtagere”, artikel på www.desahjn.dk (Tegneseriemuseet i Danmark)

Schrøder, Thomas, ”Sonja Rindom – Anders Ands mor”, artikel i Carl Barks’ Samlede Værker 1, Egmont Serieforlaget 2005

Skotte, Kim, ”Bedstemor And”, artikel i Politiken 9. november 1997

Søndergaard, Niels, ”Den gode oversætter”, artikel i Anders And & Co. – Den komplette årgang – 1958-3, Egmont Serieforlaget 2004

Vilstrup, Jens, ”Et liv med talebobler”, artikel i Ud & Se, december 2002

Vinterberg, Søren, ”Bedstemor And er død”, artikel i Politiken 16. november 2004.

 

Værker

Oversættelser:

Anders And & Co., Egmont 1949-

Bedste Historier om Anders And, Egmont 1974-1994

Carl Barks’ Samlede Værker, Egmont 2005-2008

Guldbøger, 1984-2000

Samt en masse andre Disney-bøger og blade fra Egmont, hvor Sonja Rindoms oversættelser er blevet brugt

Fart og tempo, Egmont 1966-1976

Tempo, Egmont 1976-1979 (bladet skiftede navn fra Fart og tempo).