Hvem står bag?

 

Dansk Oversætterleksikon er etableret efter svensk forbillede og på initiativ af oversætteren Anne Marie Bjerg. Leksikonet redigeres af oversætterne Morten Visby og Juliane Wammen.

Til projektet er knyttet et rådgivende redaktionspanel bestående af Anne Marie Bjerg, Niels Brunse, Kim Lembek og, indtil sin død i 2018, Henning Vangsgaard.

Artiklerne udarbejdes af en broget skare af oversættere, forfattere, litterater, filologer og litteraturhistorikere. Bidragsyderne fremgår af de enkelte opslag.

Bibliografierne er udarbejdet af Lasse Rask Hoff, Birgitte Steffen Nielsen og Line Sterm Riis. Louise Ardenfelt Ravnild læser korrektur, og Karen Mohr Sokkelund er projektets webmaster.

Projektet har modtaget støtte fra Dansk Oversætterforbund og Autorkontoen under Dansk Forfatterforening samt Kunstfonden.