Ida Falbe-Hansen
Egentlig er Ida Falbe-Hansen (1849-1922) ikke oversætter, hun er filolog og pædagog. Men hendes store faglige interesse for nordiske sprog, især svensk, og for svensk litteratur som helhed og en bestemt svensk forfatter i særdeleshed, nemlig den debuterende kvindelige forfatter Selma Lagerlöf (1859-1940) gjorde hende til en højt kvalificeret oversætter udelukkende af dette forfatterskab.Ida Falbe-Hansen blev født den 19. februar 1849 i Odense som datter af prokurator Johan Jørgen Hansen og Marietta Basse og døde den 23. september 1922 på Frederiksberg i København.
Hun fik en god skoleuddannelse i Odense og blev her også uddannet til privatlærerinde. En tid var hun ansat som huslærerinde i Ryslinge Præstegård. Hun flyttede til København og tog i 1877 lærerindeeksamen fra Natalie Zahles Skole. Fra 1878 til 1884 var hun selv ansat som lærerinde ved skolen, og senere, fra 1889 til 1899, underviste hun i svensk og dansk ved skolens lærerseminarium. Hun var som pædagog optaget af de grundtvigske højskoletanker, men delte ikke Grundtvigs kirkelige anskuelse.
Hendes medoversætter og bofælle, Elisabeth Grundtvig (1856-1945), var ligeledes sprogligt højt kvalificeret, og fra cirka 1914, hvor Ida Falbe-Hansens arbejdsevne på grund af fysisk sygdom gradvis blev reduceret, tog Elisabeth Grundtvig delvis over, og fra 1922, efter Ida Falbe-Hansens død, fuldførte hun oversættelsen af forfatterskabet sammen med oversættelser af andre forfattere.
Det særlige, og særlig interessante, ved dette oversætterskab er at der var tale om et inspirerende parløb, forfatter og oversætter(e) imellem. Den sproglige forudsætning for Ida Falbe-Hansens indsats var yderst professionel, man behøver bare at kaste et blik på de præcise oversættelser og noter i den kommenterede udgave af et tekstudvalg af svenske forfattere som hun udgav i 1907, for at være klar over hendes sprogkyndighed; hun udarbejdede ligefrem en Svensk-Norsk-Dansk Ordbog i 1911-1912 (en afløser for A. Larsens Svensk-Dansk-Norsk Haand-Ordbog, 1884), en forløber for Valfrid Palmgren Munch-Petersen og Ellen Hartmanns Svensk-Dansk Ordbog, 1954, som i 2010 blev afløst af Svensk-Dansk Ordbog, udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Oversættelserne fremtræder som sprogligt helstøbte danske tekster. Den svenske tekst følges omhyggeligt, men afkalkeres ikke. Faren for svecismer i oversættelser til det nære nabosprog dansk er undgået. Svenske idiomatiske vendinger følges tit op af tilsvarende idiomatiske danske, hvor det er muligt og passende. I værker som har indslag af värmlandsk dialekt, oversættes der ikke til nogen dansk dialekt, men til et dansk som i den omgivende tekst.
Hovedparten af værkerne i forfatterskabet udspiller sig i svensk provins og natur og ofte i den nærmere eller fjernere fortid. Nogle foregår i Italien og Palæstina, altså i lande og landskaber som forfatteren, men ikke oversætterne, kendte af egen erfaring. Derfor kan man indimellem støde på unøjagtigheder. Men hovedindtrykket af oversættelserne er at de i alle henseender er på højde med originalteksterne, skønt deres danske sprog på omkring hundrede års afstand kan virke gammeldags, for ikke at sige altmodisch.
Samarbejdet mellem forfatter og oversætter(e) begyndte i 1891, da Ida Falbe-Hansen og Elisabeth Grundtvig i Kvindelig Læserforening (1872-1962) i 1891 præsenterede den debuterende svenske forfatter Selma Lagerlöf der på det tidspunkt boede og arbejdede som lærerinde i Landskrona. De promoverede hendes debutroman, Gösta Berlings saga (1891), i den københavnske litterære verden og i forlagsverdenen, især ved at sørge for at Selma Lagerlöf og Georg Brandes mødte hinanden. Dette møde gav anledning til at Georg Brandes anmeldte Gösta Berlings Saga i Politiken 16. januar 1893 – altså først efter at bogen var udkommet i Ida Falbe-Hansens danske oversættelse – og denne positive anmeldelse var, efter de noget forbeholdne svenske anmeldelser, med til at gøre bogen og dens forfatter kendt, ikke alene i Danmark, men også i Tyskland.
Selma Lagerlöf skrev selv til Ida Falbe-Hansen om oversættelsen (4. august 1891): ”Oversættelsen forekommer mig at være udmærket i alle henseender; jeg er meget glad for at De vil vove Dem ud i det hele. Der er en omhu og finhed i oversættelsen, der viser at De holder af arbejdet og vil lære andre at holde af det.”
Gennem alle årene fra 1891 var der en livlig brevveksling mellem de to oversættere og forfatteren. Som oftest oversatte de efter forfatterens manuskripter efterhånden som de blev skrevet, og fulgte dermed værkernes tilblivelsesproces. I enkelte tilfælde udkom den svenske og den danske udgave samtidig! Ofte bad forfatteren om råd med hensyn til kapitlers rækkefølge, eller ligefrem om hvordan historierne skulle afsluttes! Det vidner om en stor tillid fra Selma Lagerlöfs side til oversætternes litterære dømmekraft og indlevelse. Man udvekslede oplysninger og erfaringer, stillede spørgsmål og gav råd; det gjaldt sproglige og litterære foreteelser, økonomiske og forlagsmæssige problemer. Men også mere personlige og venskabelige forhold.
Af de bevarede breve fremgår det at der kom kritik begge veje mellem parterne. I begyndelsen, dvs. ved oversættelsen af debutromanen, Gösta Berlings saga, modtog den yngre forfatter gode råd om forskelligt i romanerne af den/de lidt ældre oversættere. Senere diskuterer de hvem der mon er bedst til svensk; Selma Lagerlöf skriver drillende den 9. marts 1894: ”Tænk, at Petter Nord [en fortælling] er svær. Det er alligevel morsomt at jeg stadig kan lidt mere svensk end De.” Og sammen jubler de over gode anmeldelser af oversættelserne: Skyldes succesen mon den gode roman eller den gode oversættelse?
I et brev af 16. december 1897, efter den danske oversættelse af romanen Antikrists mirakler, skrev Selma Lagerlöf: ”Jeg beundrede jeres oversættelse … mange gange fandt jeg at I havde rettet småting, som jeg senere ændrede i det svenske. Somme tider rettede jeg fejl som jeg godt vidste at I selv ville ændre, det var bare for en større sikkerheds skyld. Jeg synes at vi alle tre kan lykønske os med den dygtighed og udholdenhed som vi har udvist. Det har sandelig været et arbejde som ikke alt for mange kunne have udført med såpas stor succes. Jeg ville ønske at jeg kunne invitere frøken Grundtvig på en flaske champagne. Det har vi ærligt fortjent.” … ”I skal også være så venlige at fortælle mig om forlæggeren har betalt oversættelsen sådan at I kan være tilfredse, eller sådan at jeres arbejde på en rimelig måde er blevet belønnet. Ellers skriver jeg og skælder ham ud.”
Den 10. juni 1904 skrev Selma Lagerlöf til Elisabeth Grundtvig efter at oversættelsen af Kristuslegender var udkommet: ” Jeg har fået den danske oversættelse og siger Dem og Frøken Falbe Hansen megen tak for den. Den smyger sig så tæt om originalens mening, som det er muligt. Jeg synes at det danske klinger blødt og inderligt i dem i god gammel legendetone, og jeg har glæde af at læse dem. Tilfældigvis kom jeg til at se at De har skrevet Klippefulde Bredder om Salomons Damme i De vise mænds Brønd. Men dette er nok ikke helt korrekt, for dammene er simpelt hen hugget ud i selve klippegrunden. Bredderne er jævne og lave som i en almindelig dam. Men de gamle gravede jo i sten som vi graver i jord.”
Under arbejdet med Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige blev hun opmuntret af at hendes to danske oversættere syntes godt om selve ideen med bogen og bad dem ligefrem om at lægge et godt ord ind for den hos ”herrerne på forlaget” i København (7. juli 1906).
Det nære samarbejde og personlige forhold mellem forfatter og oversættere fortsatte, og da Ida Falbe-Hansen i sine sidste år blev alvorligt syg og svækket, skrev Selma Lagerlöf og anbefalede hende at dyrke yoga. I flere år sendte forfatteren en nytårsgave på 500 kr. til de to oversættere som anerkendelse af deres indsats. Og da Ida Falbe-Hansen døde i 1922, skrev hun til Elisabeth Grundtvig (26. september 1922): … ”jeg har mistet en ven, som jeg altid kunne stole på, et menneske som jeg beundrede og så op til. Hun har også været formidler af al den store succes jeg har haft i Danmark” … Desuden tilbød Selma Lagerlöf økonomisk hjælp til begravelsen!
Den nære brevveksling mellem forfatter og oversættere ophører ved Ida Falbe-Hansens død, mens en mere sparsom og formel opretholdes mellem Elisabeth Grundtvig og Selma Lagerlöf. Hendes sidste brev til Elisabeth Grundtvig er fra 12. oktober 1939 og drejer sig om de foruroligende politiske tilstande i Sverige op til 2. Verdenskrigs begyndelse.
Ida Falbe-Hansens største indsats var på det pædagogiske område, og hun var fra første færd del af kvindesagen, af Kvindelig Læseforening og medstifter af Dansk Kvindesamfund. I Kvindelig Læseforenings historie, skrevet af Helle Hvenegaard Lassen (Et andet hjem, 2008, s. 102), sættes hun disse mindeord: ”Ida Falbe-Hansen var en af kvindesagens idealistiske frontkæmpere, og hun var en fremragende og inspirerende pædagog.”
At oversætte Selma Lagerlöfs forfatterskab var således kun en del af Ida Falbe-Hansens livsværk, men som indsats for oversættelsens historie i Danmark væsentlig; det er formodentlig et særsyn at et enkelt betydende udenlandsk forfatterskab følges op, helt fra dets begyndelse, med samtidige, gode oversættelser til dansk af en jævnaldrende oversætter. Det er nok troligt at netop de gedigne oversættelser har sikret Selma Lagerlöfs forfatterskab et fortsat liv i Danmark.
af Anne Marie Bjerg
Anvendte værker i artiklen
Dansk Biografisk Leksikon, i: Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi.
Dansk Kvindebiografisk Leksikon, KVINFO 2003.
Falbe-Hansen, Ida; Thyregod, O. (red.), Svenske Forfattere i Udvalg for Skole og Hjem + Tillæg til Svenske Forfattere: Litteraturoversigt, Gloser, Noter og Formlære, Gyldendal, København og Kristiania 1907.
Falbe-Hansen, Ida; Keller, E. (red.), Svenske Læsestykker til Skolebrug, Gyldendal, København og Kristiania 1912.
Helle Hvenegaard Lassen, Et andet hjem. Kvindelig Læseforenings historie 1872-1962, Det kongelige Bibliotek, Museum Tusculanums Forlag, København 2008.
Lagerlöf, Selma, Brev: i urval, Bind 1-2, udgivet af Ying Toijer-Nilsson, Selma Lagerlöf-sällskapet: Skrifter 8, Gleerup, Lund 1967 og 1969.
Lagerlöf, Selma, Skrifter I-XI, Gyldendal, København 1922.
Lagerlöf, Selma, Charlotte Lövenskjold, oversat af Elisabeth Grundtvig, Gyldendal, København 1925.
Lagerlöf, Selma, Anna Svärd, oversat af Elisabeth Grundtvig, Gyldendal, København 1928.
Værker, Ida Falbe-Hansen (efter udgivelsesår)
Oversættelser:
Lagerlöf, Selma, Gösta Berlings Saga: Fortællinger fra det gamle Vermland (Gösta Berlings saga), Gyldendal, København 1892.
Lagerlöf, Selma, Usynlige lænker: Fortællinger (Osynliga länkar) Gyldendal, København 1894.
Lagerlöf, Selma, En Saga om en Saga (En saga om en saga) Det nordiske Forlag, København og Kristiania 1903
Strindberg, August, I Ensomhed (Ensam),vers oversat af L.C. Nielsen, Det nordiske forlag, København 1903.
Lagerlöf, Selma, Kristuslegender, Gyldendal, København og Kristiania 1904.
Lagerlöf, Selma, Lille Niels Holgersens vidunderlige Rejse med Vildgæssene: En Bog om Sverige (Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige) Gyldendal, København og Kristiania 1906-1908.
Topelius, Zacharias, Børnenes Bog, 1.-6. samling, digte oversat af Ludvig Holstein og L.C. Nielsen, Gyldendal, København 1907-1910.
Lagerlöf, Selma, Legender og Fortællinger (En saga om en saga och andra sagor), Gyldendal, København og Kristiania 1908.
Lagerlöf, Selma, Köresvenden (Körkarlen), Gyldendal, København og Kristiania 1912.
Lagerlöf, Selma, Kejseren af Portugalien: en Värmlandshistorie (Kejsarn av Portugallien) Gyldendal, København og Kristiania 1914.
Lagerlöf, Selma, Dunungen: Lystspil i 4 Akter (Dunungen), Opført første gang på Det Ny Teater i 1915.
Andre udgivelser (udvalg):
Falbe-Hansen, Ida (red.), Den ny Eventyrbog, Gyldendal, København 1873.
Olrik, Axel (under medvirkning af Ida Falbe-Hansen), Danske Folkeviser, Gyldendal, København og Kristiania 1899-1909.
Falbe-Hansen, Ida; Fenger, Augusta; Haunstrup, Mathea (red.), Digte for danske Skolebørn, Gyldendal, København og Kristiania 1906.
Falbe-Hansen, Ida; Thyregod, O. (red.), Svenske Forfattere i Udvalg for Skole og Hjem + Tillæg til Svenske Forfattere: Litteraturoversigt, Gloser, Noter og Formlære, Gyldendal, København og Kristiania 1907.
Falbe-Hansen, Ida; Keller, E., (red.) Svenske Læsestykker til Skolebrug, Gyldendal, København og Kristiania 1912.
Falbe-Hansen, Ida, Svensk-dansk-norsk Ordbog, Gyldendal, København og Kristiania 1912.
Falbe-Hansen, Ida, Øhlenschlægers nordiske Digtning og andre Afhandlinger, Aschehoug, København 1921.
Selma Lagerlöf-oversættelser 1892-1933